ham lettede, allerhelst han yndede Christian (Schydtz’s Søn), men han blev svagere og svagere og efter en Rørelse, som det kaldes, døde han 21 Nov. forr. Aar. – – –
Biskop i Throndhjem fra 1788–1803. Hovedtrækkene af denne Mands Levnet læses hos Erlandsen, T.hjems Stifts Geistl. p. 33–34. Han er især bekjendt af sin Polemik med Etatsraad Hennings angaaende Bogen „Olavides“ (see Helveg, Danske Kirkes Hist. efter Ref. 2,243–47) og af sit Forhold til Johannes Ewald (see F. C. Olsen: Ewalds Liv i Aarene 1774–77). Som Stiftsprovst i Kjøbenhavn faldt det ogsaa i Schønheyders Lod at holde de moralske Lectioner for Thomas Christopher Brun, hvortil man sandt denne at være trængende, da „Fritimerne“ i 1783 vare udkomne. (Nyerups Luxdorphiana 87–90).
Throndhjem 14 Juli 1788.
Den sidste Dag, da vor Kronprinds er i Throndhjem, er endt. Istedetfor at lægge mig, da det netop er Midnat bruger jeg det uafbrudte Dagens Lys for at skrive Dem dette, som vore Brødre der søndenpaa monne læses og forlystes ved. De maa fly mit Brev til Pram, vore Nationalfølelsers forstandige Skjald. Han bruge det, som han vil, eller gjør selv, hvad De vil. De fem Dage, i hvilke den mandige, retskafne og hjertegode Kongesøn har viist sig i Olufs og Haralds Kongestad, ganske som den, der vil være, hvad han skal og ikke fornemmelig synes at være, ere nu hengangne. Agtelse, (jeg tør nok sige Forundring) og Bifald har vist den tænkende Nordmand givet ham. Saa simpel, som hans egen Opførsel og Adfærd er, skal min Fortælling om ham være. Hans Ankomst Torsdag Aften Kl. forsamlede en Mængde Indvaanere af alle Stænder udenfor hans Kvarteer, det: von Krogenske Pallads og derefter til Cour i hans Forgemak. Han lod sig vise saamange af de Nærværende, som der var Leilighed til at fremstille for ham. Over tredive af Embeds-
