124
almindelighed grundlægges paa kjærlighed, den er neppe rigtig.
Seiv om saa var,
tør vi i en saa alvorlig sag
minde om, at kjærligheden er en mangfaldig ting, til grundlag for en varig økonomisk ordning er den lidet skikket». Og endvidere : »Kvinden maa vide og føle, at hun træder iud i ægteskabet med samme lovlige ret som manden.
Ikke
alene hun, men manden vil moralsk vinde herpaa, og samlivet lettere fra først af faa det rette værdigheds præg> Spørgsmaalet om særeie er, som allerede nævnt, bleven
behandlet paa mange forskjellige
steder; her
vilde det derfor kun føre til gjentagelser at forsøge at belyse dets enkelte sider nærmere. heller ingen tvivl underkastet,
Det er vel desuden
at det mere og mere
begynder at gaa op for almenheden, at en forandring i ægteskabslovgivningen er aldeles nødvendig. At idetmindste den største del af kvinderne altsaa den part, som sagen nærmest angaar
meget
ønsker en reform, synes tydelig at fremgaa af de ud talelser, man næsten overalt hører. Eller skulde det være mig alene, til hvem kvinder af de forskjelligste aldre og samfundsklasser har omtalt sin sympati for dette
spørgsmaal?
Nu, da kan jeg
ialfald forsikre, at jeg har hørt adskillige, ikke sværmede for «kvindesagen», sige:
der ellers
«At faa ind
ført særeie vilde være en uhyre vinding.
Denne lov
burde vi allerede havt for lang tid siden».
Og jeg har
hørt utallige, som med hensyn til sine anskuelser for
