Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/135

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

123

leseie, som almindelig regel, medens der var foreslaaet enkelte forbedringer i ægteskabsloven; saaledes lettere adgang til at oprette ægtepagt, samt hustruens ret til (NB. med den høie øvrigheds specielle tilladelse!) at forlange boet skiftet og særeie indført, hvor der fore laa øiensynlig grund til at frygte, at manden vilde øde lægge midlerne. Den kongelige kommission havde desuden fore slaaet, at hustruen skulde kave raadighed over, hvad hun fortjener

Men af forslaget var denne paragraf

udeladt, og den blev først atter optaget 1881. Skjønt lovforslaget senere omtrent kvert aar (med undtagelse af 1883 og 1885) hardværet fremsat i stortin get, skjønt snart femten aar er forløbne, siden spørgs maalet reistes, og skjønt det i løbet af disse femten aar ikke alene har været behandlet af den kongelige kom mission, af regjeringen, af odelsting, lagting og storting, men endog har været sat under overveielse af landets samtlige kommunebestyreiser, er intet afgjørende skridt foretaget i sagen. Foruden de mænd, som i tinget har arbeidet for dette anliggende, har det fundet talsmænd i vore store digtere (Ibsen,

Bjørnson,

Lie og Kielland), som, da

flertallet af kommunebestyrelserne samme, heder:

offentliggjorde

en

protest,

udtalte hvori

sig det

mod bl.

a.

«Vi lader staa hen, fra hvilken tid formandskaberne fik denne særskilte fuldmagt fra kvinden ; vi indskrænker os til at hævde, at den forudsætning, hvorfra de fleste for mandskabsbetænkninger gaar ud, nemlig at ægteskabet i