Side:Kriton.djvu/26

Vilje, hvad Du nu har isinde at gjøre mod dens Vilje. Dengang, det forstaar sig, gjorde Du Dig til af, at det ikke anfegtede Dig, at Du maatte dø, hvorfor Du, som Du sagde, foretrak Døden for Landsforvisning; men nu: hverken skammer Du Dig over disse Dine egne Ord, ei heller tager Du i Betænkning udenvidere at prøve paa vort, Lovenes, Fordærv. Du bærer Dig jo ad som den usleste Træl, naar Du virkelig vil søge at løbe bort stik imod baade Løfter og Overenskomster, ifølge hvilke Du har forbundet Dig til at opfylde Dine Borgerpligter efter os. Først har Du nu at svare os paa det Spørgsmaal, om vi tale sandt, naar vi sige, at Dine indgangne Forpligtelser som Borger gjælder Gjerning og ikke blot Ord? eller er dette ikke sandt?“ — Hvad skal vi svare herpaa, Kriton; mon vi ikke maa medgive dette?

Kriton: Jo, nødvendigvis.

Sokrates: Men hvad gjør Du nu vel Andet, o Sokrates, vilde Lovene sige, end dette: Du bryder de Løfter og Forpligtelser, Du indrømmede os; og ikke ere disse indgaaede af Tvang, ikke ved Bedrag, eiheller fordi Du har været nødt til bestemme Dig i en Fart; thi i 70 Aar har Du kunnet reise herfra, om Du ikke havde fundet Behag i os, og Forpligtelserne havde forekommet Dig uretfærdige — ikke sandt? Men hverken foretrak Du Lakedæmon^[1] eller Kreta^[2], hvor Du jo altid har rost Tilstanden, ei heller nogen anden hellenisk^[3] eller barbarisk^[4] Stat; tvertimod, Du har været mindre fraværende fra Byen Du end de Halte, de Blinde og de andre Krøblinger. I saa høi Grad fandt Du mere end nogen anden Athener Behag i vor By og dermed selvfølgelig ogsaa i os Love; thi hvem vil finde Behag i en By uden Love? Men nu gaar Du uden videre fra alle Forpligtelser. Men, naar Du holder Dig til os, Sokrates, saa vil Du idetmindste ikke blive til Latter derved, at Du drager ud af Byen. — Naar Du nu overtræder disse dine Forpligtelser eller forgaar Dig mod