Side:Kriton.djvu/25

vi forøvrigt styre Staten, om ham paastaa vi, at han i Ord og Gjerning har gaaet md paa at gjøre, hvad vi befale ham; og lyder han ikke, da erklære vi ham for tredobbelt lovstridig, idet han nemlig trodser os baade som Fædre og Opdragere, og dertil uagtet sit Løfte om Lydighed hverken adlyder os eller søger at overbevise os, om vi maatte handle urigtigt; og skjønt vi ikke som Herrer befale, men kun offentlig tilholde ham at rette sig efter vore Bud, idet vi jo henstille til ham Et af To, enten at overbevise os eller at adlyde, saa gjør han alligevel ingen as Delene. — Og disse Beskyldninger, Sokrates, sige vi nu, ville ogsaa ramme Dig, hvis Du ogter at udføre, hvad Du har isinde; og, just ikke Dig lempeligere end nogen anden Athener, tvertimod haardest muligt!“ — Om jeg nu sagde: „Hvorfor det?“ saa vilde de rimeligvis og med fuld Ret slaa mig med den Bemærkning, at jeg er den af Arhenerne, som allermest har indgaaet paa hin Forpligtelse. Thi de vilde sige: „Vi har, o Sokrates, vægtige Vidnesbyrd for, at saavel vi som Staten er Dig til Behag. Neppe vilde vel nemlig Du fremfor alle andre Athenere have fæstet stadigt Bo her i Byen, hvis det ikke i særlig Grad havde været Dig til Behag; og, hverken har Du nogensinde draget ud af Byen til Festlegene^[1] — undtagen een Gang til Isthimen^[2] — eller udenfor din Krigstjeneste^[3] andetstedshen; heller ikk har du nogensinde gjort nogen Reise, som andre Mennesker; eiheller har du følt Lyst til at lære nogen anden Stat eller andre Love at kjende, men vi og vor By have været DIg nok; i den Grad gav Du os Fortrinnet og gik med paa at opfylde Dinne Borgerpligter efter os^{[i 1]}, ja Du stiftede endog Familie her i Byen — da maatte den vel være Dig til Behag. Ja, endnu medens Din Sag stod paa, havde Du jo Fridhed til at anholde om Landsforvisning^[4], om Du havde villet, saaat Du dengang kunde have gjort med Statens

1. Man huske, at der er Lovene, som tale.