— ja endda gjævere! Den varsaa bred, at to Karosser magelig kunde kjøre forbi hinanden paa den.
Han havde saa listigt ventet med at indvie Veien til den Dag, Festen skulde holdes for Sønnen, for at denne Fest skulde blive dobbelt stadselig. Alle Storkarer var inviteret, og ingen af dem kunde godt undslaa sig for at komme til Veiens Indvielse, selv om de visselig vilde være blevet borte til Gubbens Kalas for sin Lieutenant.
Men nu maatte de komme allesammen; —— om det saa var Stiftsbefalingsmanden og Bispen saa kom de agende helt nede fra Byen. Og alt hvad der fandtes i Nabobygderne af Prester og Futer og Skrivere og Officerer; — da alle var samlede paa Vesterhus, var der over hundrede Gjæster paa Gaarden.
Ogsaa de hovmodige Stoddere havde Gubben indbudt; — haha! ja, især dem var det, han nu vilde triumfere over!
Og det kunde han ogsaa med fuld Grund. For hvor saa de ikke kummerlige ud ved Siden af hans Gut! Ja, selv de, som tidligere havde gaaet for at være nogle farlige
