berette mig, at Eders Sind atter var læget, eller om andre kunde sige mig, at den Storm, som har raset over Eders Liv, atter havde lagt sig tilro. — I maa tro mig, Hr. Lieutenant, at jeg dagligen ængstes for Eders Skyld, og at min Lykke ingenlunde kan vorde fuldkommen, hvis jeg ikke finder Fred for mine Selvbebreidelser. — Jeg bærer Eder frem i Bøn for min Gud hver Aften, og ingen kan ønske Eder saamegen Fremgang, saamegen Lykke, saamegen Berømmelse som Eders oprigtige
- Emerentze v. Egekrantz.“
— Lieutenant Villum rev Brevet i mange bittesmaa Stykker. Han hentede ogsaa frem de andre Breve, han havde modtaget fra hende og gjemt i sit lønligste Gjemme. Nu rev han ogsaa disse smaa Papirark i mange Stykker og kastede dem alle paa Ilden. —
— Og han fortsatte sit voldsomme Liv som før. Der var ingen Glæde over hans Udskeielser; han var et rasende Menneske Og hans vilde Bitterhed prægede efterhaanden hans Legeme og ætsede sig ind i hans Sjæl. —
— Capitaine v. Knarren var meget mis-
