Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/172

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
168

Valg har truffet med Hensyn til mit Liv og hele min Fremtid. — Kanhænde I har undret Eder over min Adfærd, kanhænde jeg ogsaa har handlet ilde mod Eder ved at holde Eder saa helt i Uvidenhed om alt, hvad der gik mig an. — Men mine Kræfter har svigtet mig lige indtil denne Stund; jeg har været saare vankelmodig og ofte ulykkelig for Eders Skyld. —

Men nu er jeg bleven mig ganske klar og rolig. Jeg kan se paa hint Sammentræf med Eder som paa et fremmed Menneskes Forvildelse. Jeg kan bebreide mig selv meget; dog bebreider jeg mig mest min usalige Svaghed, hvorved jeg maaske har kastet en Uro ind i Eders Sind. Jeg vilde bede Eder saa mindeligen, Hr. Lieutenant v. Westerhuusl Tilgiv mig min syndefulde Svaghed! Tilgiv, at jeg krydsede Eders Sti og gjorde Eders Sind uroligt. — Jeg beder Eder, Hr. Lieutenant, slaa Jer dog atter til Ro; I har Livet liggende aabent I har meget at vente og meget at vinde; hvorfor kan I da saa vanskelig forglemme, at en tosset og letsindig Pige bar

Eder en Tid i alle Tanker? Ak, om I vilde