Resultat. Det var aabenbar Kongens Mening, at Lovbogen i sin Helhed skulde gjennemgaaes paa den sammenkaldte Herredag, dens Uoverensstemmelser afhjælpes og de sednere Anordninger kodificeres. Men dette, der vistnok ogsaa vilde været et uoverkommeligt Arbejde for et saadant Møde, skede ikke. Der udgaves alene paa denne Herredag en almindelig liden Reces af 12 (14) Artikler, navnlig vedkommende Landboretten, (se Krags Hist. II. S. 527–34. Paus S. 317–20).
Hermed synes denne Sag i længere Tid at være stillet i Bero. Det følgende Aar udgav Kongen sin paa ny gjennemgaaede og forbedrede danske Reces paa Herredagen i Kolding den 13 Decbr. 1558, hvilken fik megen Indflydelse paa den norske Retspraxis, ligesom forskjellige Afsnit af den norske Lovgivning, der især tiltrængte nærmere Bestemmelse, fornemmelig i Landboretten, bleve ordnede ved de vigtige Recesser paa Herredagene i Bergen 22 Juni 1565 og 13 Marts 1568.
Kong Frederik den 2den lod dog ikke sin Faders Plan angaaende Lovens Revision aldeles gaa i Forglemmelse. I Reskript af 14 April 1572 (Norske Tegnelser I. fol. 9 b.) til alle Lagmænd søndenfjælds, heder det: „Vi Frederik dte Vider, at vi forfare, hvorledes at den norske Lov af mange og adskillige paa Danske skal være udsat og transfereret, og udi mange Artikler findes forfalsket, saa den ikke skal komme overens med den rette Mening, eftersom den paa Norske findes beskrevet, hvorover er at formode, at tit og ofte udi Domme kunde mange adskillige Vildfarelser og anden vidtløftighed vederfares, – og paa det at forskrevne norske Lov, efter som den retteste findes beskrevet, paa god Danske udi sin rette Mening maa blive udsat, og alle Lagmændene, Lagrettesmændene og andre Dommere mue have noget vist, hvorefter de dennem kunde have at rette, og udi deris Domme skulle efterfølge, og Loven ikke udi adskillige Maader skal udtydes af dennem som ret Norske ikke forstaa, – Da bede vi Eder alle, og hver særdeles strengelig byde, at I rette Eder efter med det allerførste udi vor Kjøbstad Oslo at forsamle, der forskrevne norske Lov med alle sine rette Bøger (sic, men rimeligvis fejlagtigt for Rettebøder) at foretage, den grangivelig at overlæse og korrigere og paa god Danske transferere og udsætte, saa hver Mand der udi Rigit sig siden derefter kunde have at rette, og os siden et Exemplar deraf tilskikke, som vi for os selv kunde beholde. Dermed sker vor alvorlige Vilje og Befalning. Thi lader det ingenlunde.“ – Hvad der denne Gang tilsigtedes var altsaa alene en korrekt Oversættelse af Landsloven med tilhørende Retterbøder. Mærkeligt er det og, at det ingenlunde synes at have været Kongens Mening, at den saaledes istandbragte Oversættelse skulde udgives i Trykken. – Den hele Foranstaltning blev ogsaa uden Resultat. Det lader sig vistnok ikke absolut benægte, at noget af de Haandskrifter, som haves af Landsloven med tilhørende Retterbøder, oversat paa
