og Norgis Rigis Kansler, at han skal Scti Olufs Dag først kommendis være tilstede udi vor Kjøbsted Bergen, og der tage til sig vor Embedsmand paa vort Slot Bergenhus, Borgermester, Raadmænd, Lagmanden der sammesteds, og alle Lagmændene nordenfjælds og søndenfælds udi vort Rige Norge, og da med dennem grangiveligen overveje, granske og forfare al den Tvist og Uenighed, som findes at være om den norske Lov, og uden al skudsmaal og videre Forhaling forenes og fordrages om samme Lov, og gjøre der en Skik paa, saa at fornævnte Lov og Ret drager over eet over det ganske Rige, og bliver holdet ved Ord og Artikle, som den udi alle Maader udviser og indeholder, og den ikke anderledes at tydes og forandres end som Bogstaven udviser; men menige Norgis Rigens Indbyggere at blive ved Norgis Lov, Friheder og Privilegier, eftersom højbaarne Fyrste Hertug Frederich, vor kjære Søn, med nogle vor elskelige Rigens Raad have paa vore Vegne ladet udraabe for Rigens Indbyggere udi vor Kjøbsted Oslo, der højmeldte vor kjære Søn der blev hyldet.[1] Og naar denne Skik saa gjort er om Loven, da skal der holdes et Retterting hvert Aar udi fornævnte Bergen, Sti Olufs Dag (ɔ: 29 Juli) og et Retterting hvert Aar udi vor Kjøbsted Oslo paa Sti Povels Dag conversionis (ɔ: 25 Januar),[2] og Norgis Rigens Kansler begge Retterting at besøge og være der tilstede, og Lagmændene for Norden at møde udi Bergen, og Lagmændene for Sønden at møde udi Oslo paa fornævnte Dage, og da Rigens Kansler med Lagmændene ikke at adskilles, før end de have endeligen med Dom og Ret adskilt hver som Sager haver at udrette, og hjælpe hver Mand, Fattige og Rige, det Norgis Lov og Ret er, som de ville ansvare for Gud og være bekjendt for os, og skulle de klarligen lade indsætte i hvis Domme som de forrette, afsige og lade udgaa, begge Parternes Beretning, Breve og Bevisning, og naar fornævnte Domme ere beseglet, og udgangen, skulle begge Parterne være forpligtig dennem aldeles at fuldkomme, holde og fuldgjøre udi alle Maader. Dersom og nogen skader der noget paa, skulle de mue samme Domme indstevne for os, og da gaa derom saa meget, som Norgis Lov og Ret er. Bedende og bydende alle vore Undersaatter, gejstlige og verdslige, Riddermænds Mænd, Fogeder, Embedsmænd, Lagrettesmænd, Kjøbstedsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og bo over alt vort Rige Norge, at I tiltænke at besøge Eders Ret udi Bergen og Oslo paa de tvende Tider som forskrevet staar, hos Norgis Rigens Kansler og Lagmændene; de skulle uden Vild hjælpe hver Mand saa meget som Ret og Skjel er efter Norgis Lov.“ – Under samme Datum udfærdigedes derhos et kongeligt aabent Brev til Norges Indbyggere angaaende Lovens Forbedring. – Imidlertid ledede denne Foranstaltning ikke til det tilsigtede
