Den første søgneting, konningens ombudsmand kommer til laugtingit, effter hand samme læn bekommit haffuer, da skal hand suerge den eed, at hand haffuer næffnd de mend til laugtinget, som hand tøckte der til vaar best tienlig. oc hand icke tog der gunst eller gaffue forre, oc det samme vil hand altid giøre, emeden hand haffuer samme læn. Den eed skal hand icke siden offtere suerge, end den ene sinde.
Ombudsmand eller hans fogit, skal næffne saa mange mend aff huer tinglaug eller skibrede vdi hans læn, som behoff giøris. Oc de skulle haffue aff bønderne huer vdi sin tinglaug oc skibrede for deris wmag, saa offte de fare til laugtinget, for huer mijl fire skilling danske. Oc huilcken bonde, som icke betaler næffnde mend sine tillagde penninge, bøde en marck sølff. Findis ombuzmand eller hans fogit forsømmelig, oc icke vdnæffner mend, saa der feiler laugrettismend paa laugtingit, da bøde imod konningen for huer som icke næffnd ere, en marck sølff. [2]Men huor som laugting holdis vdi kiøbstederne, der skal holdis met laugrettismendene, som aff arrilds tid haffuer verit sædvaanligt. Icke skal heller ombutzmand affsette nogen laugrettismend, som næffnd vor vden lowlig aarsage.
Huilcken næffnd mand som vden lowlig forfald sidder hieme fra laugting, naar hand tilsigis did at fare, bøde en marck sølff, oc huilcken
- ↑ Kap. 2 er taget af M. L. I. 2, der dog specificerer hvor mange Nævndermænd der skal være for hvert Fylke, og hvad ethvert Fylkes Nævndermænd skal have i þingfararfé; i Stedet for, at Chr. IV. L. lader Kongens Ombudsmand bestemme Nævndermændenes Antal, og fastsætter Godtgjørelsen i Almindelighed til 4 Skilling pr. Mil.
- ↑ Herfra til Slutningen af 1ste Passus – „vden lowlig aarsage“ findes ikke i Kilden. Bjelke har her følgende Anmærkning: „Er dog at agte, at Lagmændene nu ikke maa dømme med Lagrettesmænd af Byen eller med Borgermester og Raad som tilforn, men er deres Overdommere, ut in decreto regio dat. Stavanger den 6 Augusti anno 1607. Og lige saa ere Landsdommere i Danmark Borgermesteres og Raads Overdommere, uden i de Kjøbstæder Kjøbenhav, Malmø og Ribe, ut in privilegio regio daterit Kjøbenhavn den 6 Juni 1586.“
