suerge, at det skede aff wraad, oc icke met vilie. Oc da gielde baade skibene skaden halff om halff, huad heller det skeer om dagen eller om natten.
Ligger it skib vdi haffn eller paa reed, oc it andit kommer seglendis, oc løber det vdi grund som ligger for acker, eller giør skade vdi anden maade: da skal den skipper, som skaden haffuer giort, betale skaden aff sine egne pendinge altsammen saa langt hans gods kand tilrecke: om det skeer for hans forsømmelse, oc onde forsiun. Er hand icke formuendis at betale: da gielde skibit skaden, dog icke kiøbmends godsit det at vndgielde. Men skeer det aff nødsag: da skal skaden bedris aff baade skibene effter gode mends tycke, som skelligt kand vere.
Bliffuer nogit skib løst, at acker eller kabel brøster, enten vdi storm eller anden vlycke, oc driffuer it andit skib, om borde som fast ligger for sit acker, oc faa baade skade: da skal den skade besigtis aff søfarende mend, oc betalis effter deris gode tycke oc forstand. Men fanger det skib allene skade som driffuer paa det andit: da skal det skib som ligger for acker det icke vndgielde vdi nogen maade.
Ligger skib for acker, oc bliffuer nogit andit skib driffuendis aff storm oc wuædersvold, oc it eller flere som ligger vdi den driffuendis fareuand, bliffuer var at skade er foruentendis, oc nogen slipper tow oc acker, paa det større skade maa forkommis, som det ene skib kunde bekomme aff det andit: da skal tow oc acker regnis, oc betalis baade skibene imellem halff om halff effter søfarende mends sigelse.
[1]Alt det vrag som i alminding inddriffuer: det ejer konningen.
Segler mand langs lande, eller [aff haffne,[2] oc vorder skibbruden: da eyer huer sit gods igien, som hand kiender, oc kand beujse sit at vere, huis jord det paa driffuen. All anden strand vrag hører konningen til.
Laaner27 mand anden sin hest, eller skib til sit behoff, oc den som
