maade, kommer skibit der offuer til nogen vlycke: da skal kiøbmanden vere plictig at oprette skaden halffdelen, effter dannemends sigelse. Men dersom skipperen selff forlader sit skib, formedelst gerighed: da skal hand haffue forbrut aff sine egne pendinge XL. marck til konningen, oc XL. marck til byen.[1]
Farer25 mand [aff beslag eller[3] imod forbud, fra landit, eller steder imellem: da bøde skipperen til konningen otte ørtuger oc tretten marck, oc huer baadsmand en marck sølff. Men farer mand aff kiøbsted som er beslagen, oc vdi herrit: da bøde konningen en marck sølff.
Skipperen skal bøde for alle dem paa skibit er som far imod forbud: oc huer dem betale hannem, effter som de haffue gods i skibit til.
Ingen maa giøre forbud i fylckene, paa korn eller fetallie [at selge,[4] vden hand haffuer konningens befalning der paa: [huem det giør, bøde[5] otte ørtuger oc tretten marck, halffparten til konningen, oc halffparten til laugrettit.[6]
Kommer26 tuende skib seglendis, oc kunde icke vnduige huer anden, men fange baade skade: da skulle baade skipperne met deris folck
- ↑ Bjelke bemærker her: „I den Norske prentede Lov findes ingen mere 40 Marks Sager uden denne ene. – – Og synes 40 Marks Bøder i Danmark undertiden at være ærerørige, saasom naar de bødes for Skjelden, ut udi Kong Hans’s Bylov Art. 160.“
- ↑ Kilden M. L. VIII. 25.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ [ M. L. har: „at føre ud af Fylket.“
- ↑ [ M. L. har: „Gjøres det, da ere alle Fylkesmændene brødige o. s. v.“
- ↑ M. L. løgunantar ɔ: Indbyggerne i Lagdømmet.
- ↑ Kilden til dette Kapitels 4 første Passus er Fr. II. Søret 1561 Art. 55–57, jfr. Chr. V. N. L. 4–3–3 til 6. Det tilsvarende M. L. VIII. 26 har blot: „Ror eller sejler men paa nogen, da skal man gjælde al den Skade, uden de Andre ro foran deres Stavn.“
