Haffuer to mend tiltale til nogen paa en anden mands vegne for en sag: da skal hand suare den som først fick hans ombud. Thi icke tør mand suare to til en sag.[1]
[2]Konningen9 eller hans ombudsmand paa hans vegne, bør at haffue første kiøb paa alle de vare som indlendiske eller vdlendiske haffuer at selge, som konningen behoff haffuer, for slig verd, som en anden vil giffue derfor. [3]Dog skal ombudsmanden eller hans fogit icke kiøbe slig vare sig selff til beste eller at selge til forprang: men alleniste konningen til beste.
Losz oc maard skal ombudsmand kiøbe konningen til beste: oc giffue bønderne derfor saa megit de ere verd. Men vlffskind, reffskind, odderskind, biørneskind, ellendshuder, oc andre vilduare mue bønderne selge til huem de vil vforbudit.
Konningens ombudsmand eller hans fogit maa icke nøde nogen til at kiøbe slacterfæ oc selge sig igien: men skal kiøbe aff dem som haffuer at selge, oc giffue dem derfor, saa megit det er verd, oc en anden vil giffue dem derfor. Nøder konningens fogit nogen til at selge sig sine vare, eller giøre der forbud paa, vden konningens vilie: da tiltalis derfor met lowen, oc straffis derfor, som ved bør.
- ↑ M. L. tilf. „Hvis man stevner nogen til Lagmanden eller søger ham med andre lovlige Stevnemaal eller Søgsmaal, og hverken bliver tilkjendt Penge eller Ed (Benegtelsesed af Indstevnte, Kap. 4), da gjælde han den som han paaførte vrang Sag hans Bekostning dobbelt igjen og til Kongen en Mark Sølv, med mindre han sværger med sin Ed, at han troede at søge en ret Sag.“
- ↑ Første Punktum af dette Kapitel indtil – „vil giffue derfor“ er taget af M. L. VIII. 9.
- ↑ Det følgende af Kapitlet er taget af Reces 1568, stadf. 28 Maj 1584 Art. 10 og 15, og Reces 7 Oktbr. 1578 Art. 11 og 12. Se endvidere Rb. 30 Juli 1316. Rb. 19 Juni 1355 og 5 Febr. 1360. Rb. 22 Jan. 1358 og Rb. 1 Maj 1373.
