Allesteds10 som mand kiøbis ved om jorder, eller gaarde, huse, skib, eller andit slig store ting: da skal det skee met handtag, oc tuende mends vidne eller flere, [oc skal kiøbis aff rette ejermand som kand hiemble det hand selger.[2] Alle andre kiøb som selgis met handtag, oc[3] vidne er til: skulle oc holdis, om det der selgis er hans egit, oc maa selff raade for sit gods: vden nogen selger vhiemmelt eller falske vare: da bliffuer det kiøb macteløs, oc den som kiøbte, bør sin verd igien.
Selger mand guld eller brendsølff, giort eller vgiort, oc selger det for purt guld eller sølff: da bør det at vere purt som det selgis for. [4]Oc huis sølff som her i rigit forarbeidis: skal holde sin prob effter rigs daler. Oc skal stempis met dens stemp som det forarbeider. Befindis nogen at stempe falsk sølff: da haffue forbrut saa megit aff sin boeslaad til konningen, som hand haffuer falsk stempit, oc der til otte ørtuger oc tretten marck sølff, oc giffue den sit sølff igien hand arbeidit for, oc icke bruge embedit der effter. Men huis guld som forarbeidis, skal vere vforfalskit: oc leffueris lige som det er annammit, vere sig vngerske guld, krone guld, eller rinsk guld.
Selger mand honning vdi tønder, eller anden kar, malt eller korn i punde, meel i secke, smør eller salt i løbe, lijn eller hør, eller anden deel i knippe: da skal det vere lige got inden oc vden. [Konningens ombudsmand skal haffue opsiun met, at huis vare som indføris vdi rigit, selgis almuen for billig kiøb.[5] Forfalsker nogen sine
- ↑ Kilden til Kapitlets 5 første Passus indtil – „oc da skal slig kiøb holdis“ er M. L. VIII. 10, men adskilligt forandret, hvorhos flere Retterbøder ere indtagne.
- ↑ M. L. har: „ok með heimilldartøkum.“
- ↑ M. L. eller.
- ↑ Kilden til det følgende af dette Passus vides ikke, jfr. Rb. 19 April 1314, Fr. 3 Aug. 1514 og Anordn. 22 Septbr. 1537.
- ↑ [ mgl. i M. L. Bjelke bemærker her: „Og højlovlig Kong Frederik den første haver meddelt Bergens By saadan Privilegie, at, dersom de tydske Kjøbmænd der, eller andre Udlændiske, sætte deres Vare for dyre, da skulle de første, anden og tredje Gang paamindes derom, og, dersom det endda ikke kunde hjælpe, da det Hans Majtt. at skulle tilkjendegives, for
