Side:Kong Christians norske Lov.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nemlig neppe en eneste Omskiftning af norske Lagmænd, og heller ikke i noget andet Aar fandt nogen saadan Afsættelse en masse af de norske Lagmænd Sted. Lagmændene i Norge i dette Tidsrum vare følgende:

1) Baahus og Fos, Jens Kristenssøn, udnævnt 13 Novbr. 1600, nævnes endnu som Lagmand i en kongelig Befaling af 26 Novbr. 1629.

2) Borgarting, Oluf Holk, udn. 30 Aug. 1600, død som Lagmand 1607; hans Eftermand Jens Nilssøn udn. 30 Maj 1607.

3) Oslo, Peder Jørgenssøn, udn. 30 Aug. 1600, var endnu Lagmand 1 1617.

4) Tunsberg, Jørgen Schrøder, udn. 30 Aug. 1600, endnu Lagmand 1 1605.

5) Oplandene, Hans Glad, udn. 30 Aug. 1600, endnu Lagmand i 1610.

6) Agdesiden, Nils Lauritssøn, udn. 30 Aug. 1600, endnu Lagmand 1 1602; hans Eftermand Bendix Olufssøn udn. paa Herredagen i Bergen den 24 Juli 1604.

7) Skeen, Knut Knutssøn til Nørholm, udn. 159*, afsat ved kgl. Befaling af 8 Juni (eller Juli) 1603. Hans Eftermand Engel Jenssøn indsattes ved samme Reskript, og var endnu Lagmand i 1605.

8) Bergen, Paal Helliesøn forekommer allerede 1 1585; afsat ved kgl. Befaling af 5 Juli 1603. Hans Eftermand Jakob Jørgenssøn, hvis Udnævnelse er dateret 20 Juli 1604, afgik 8 Maj 1610.

9) Stavanger, Jakob Jørgenssøn, udn. 6 April 1601 efter afg. Morten Jenssøn (Nilssøn). Forflyttedes i 1603 til Bergen; hans Eftermand. Mads Pederssøn (Mads Skriver), udn. 9 Oktbr. 1603, afgik i 1607.

10) Trondhjem og Jæmteland, Henrik Jørgenssøn, forekommer allerede 1 1592 og endnu i 1605.

11) Stegen, Peder Hanssøn (Schønnebøl), nævnes som Lagmand ved 1600 og maaske før; † 1610.

At Slanges Beretning er fejlagtig bliver heraf klart. Imidlertid synes det dog, at han maa have haft noget for sig, hvad det nu kan have været, og at hans Fortælling saaledes ikke er opdigtet. Overskuer man nemlig ovenstaaende Lagmandsfortegnelse, vil man se, at samtlige søndenfjældske Lagstole med Undtagelse af Skeen skiftede Lagmænd i 1600, og det, som det synes, endog samtidig; hvorhos Skeen, Bergen og Stavanger og desuden Agdesiden skiftede Lagmænd i 1603. Men lægger man disse sammen, faar man virkelig ikkun 2 Lagstole (Trondhjems og Stegens) „udi ganske Norge“ tilbage, hvormed der i hele dette Tidsrum ikke skede nogen Forandring Kun om Skeens og Bergens Lagmænd ved man med Bestemthed, at de bleve afsatte, og det samtidig i 1603. Men da samtlige øvrige Lagstole, hvorom her er Tale (Baahus, Borgarting, Oslo, Tunsberg, Oplandene, Agdesiden og Stavanger), samtlige skiftede Indehavere i 1600,