Side:Kong Christians norske Lov.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Om mand gjör fiærfölling paa anden mands fænit, eller malcker hans quæg,
cap. XXXV.[1]

Dræber35 mand gieder, faar, suin, der halff marck er verd, øg eller nød, eller slaer, saa det icke kand gaa hiem,[2] det kaldis fiærfølling, [det er pendinge spilde:[3] bødis derfor en marck sølff, halffparten til konningen, oc halffparten til den fænit aate, oc gielde skaden effter sex mends vurdering.

Dræber mand gieder, suin, eller faar, flere[4] end fire: da bøde effter lowlig domme, oc affuindsbod til den fænit tilhørde. End siger hand ney derfor: da dølge met sin eed selff tredie. Kand nød eller øg, som slagit er, gaa hiem til ejermandens husz: da er det icke fiærfølling, men bødis da affuindsbod effter lowlig domme, halff til konningen, oc halff til den fænit aate.

Dræber mand andens quæg, oc er det bekiend: beholde det døde, oc giffue hannem det tilhørde, fuld verd derfor.

For all den skade som skeer paa quæg, bør bøder for at gange, oc ere eens bøder[5] for alle slige sager.

Dræber mand nogens quæg, eller slaer: da skal den skaden fick steffne hannem det giorde til tings. Men siger hand ney: da skal hand beuise met to mend, at der[6] vaar giord skade aff folck paa det quæg, vden hand vil selff vere det bekiend: oc da skal tingmend dømme hannem til at verge sig derfor selff tredie inden maanits dag.

  1. Kilden er M. L. VII. 37, men tildeels urigtigt gjengiven. Ved fjár fœling (enten af fela at fordølge, eller af et Verbum fœla, der synes at betyde: tilføje en haanlig Fornærmelse) forstodes hemmelig, forsætlig Ødelæggelse af Andres Kreaturer: ved Smaafæ naar mindst 4 Stykker, men ved stort Kvæg om ogsaa kun eet var dræbt, eller beskadiget saaledes at det ikke kunde gaae hjem. Landslovens Bestemmelser herom, hvortil intet tilsvarende findes i de øvrige nu bevarede gamle Love, og som synes at være tagne af den gamle Eidsivatingslov (jfr. sv. Vestg. L. Retløseb. Kap. 8, nyere Cod. Kap. 17; Østg. L. Bygdab. Kap. 24), ere for øvrigt dunkle; heller ikke er Texten ganske sikker.
  2. M. L. tilf. „og ikke vil vedgaa det.“
  3. [ mgl. i M. L.
  4. M. L. i nogle Codd. færre, hvilket ogsaa maa være det rigtige.
  5. M. L. sókn ɔ: Søgsmaal. Procesmaaden i dette Slags Sager beskrives nu i det Følgende, men Særegenhederne derved havde forlængst tabt sin Betydning.
  6. Nogle Aftryk have: det.