Dræber35 mand gieder, faar, suin, der halff marck er verd, øg eller nød, eller slaer, saa det icke kand gaa hiem,[2] det kaldis fiærfølling, [det er pendinge spilde:[3] bødis derfor en marck sølff, halffparten til konningen, oc halffparten til den fænit aate, oc gielde skaden effter sex mends vurdering.
Dræber mand gieder, suin, eller faar, flere[4] end fire: da bøde effter lowlig domme, oc affuindsbod til den fænit tilhørde. End siger hand ney derfor: da dølge met sin eed selff tredie. Kand nød eller øg, som slagit er, gaa hiem til ejermandens husz: da er det icke fiærfølling, men bødis da affuindsbod effter lowlig domme, halff til konningen, oc halff til den fænit aate.
Dræber mand andens quæg, oc er det bekiend: beholde det døde, oc giffue hannem det tilhørde, fuld verd derfor.
For all den skade som skeer paa quæg, bør bøder for at gange, oc ere eens bøder[5] for alle slige sager.
Dræber mand nogens quæg, eller slaer: da skal den skaden fick steffne hannem det giorde til tings. Men siger hand ney: da skal hand beuise met to mend, at der[6] vaar giord skade aff folck paa det quæg, vden hand vil selff vere det bekiend: oc da skal tingmend dømme hannem til at verge sig derfor selff tredie inden maanits dag.
- ↑ Kilden er M. L. VII. 37, men tildeels urigtigt gjengiven. Ved fjár fœling (enten af fela at fordølge, eller af et Verbum fœla, der synes at betyde: tilføje en haanlig Fornærmelse) forstodes hemmelig, forsætlig Ødelæggelse af Andres Kreaturer: ved Smaafæ naar mindst 4 Stykker, men ved stort Kvæg om ogsaa kun eet var dræbt, eller beskadiget saaledes at det ikke kunde gaae hjem. Landslovens Bestemmelser herom, hvortil intet tilsvarende findes i de øvrige nu bevarede gamle Love, og som synes at være tagne af den gamle Eidsivatingslov (jfr. sv. Vestg. L. Retløseb. Kap. 8, nyere Cod. Kap. 17; Østg. L. Bygdab. Kap. 24), ere for øvrigt dunkle; heller ikke er Texten ganske sikker.
- ↑ M. L. tilf. „og ikke vil vedgaa det.“
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ M. L. i nogle Codd. færre, hvilket ogsaa maa være det rigtige.
- ↑ M. L. sókn ɔ: Søgsmaal. Procesmaaden i dette Slags Sager beskrives nu i det Følgende, men Særegenhederne derved havde forlængst tabt sin Betydning.
- ↑ Nogle Aftryk have: det.
