Bider horszehest[1] gielding ihiel: da betale den horszehest aate, gieldings hest igien. Men bider gielding øg ihiel: da betale den gielding aate, halff saa megit, som egit vaar verd.[2]
Er øg dreffuen vdi dige eller dynd, for fiel eller vføre, oc siunis der tuende øg spor til, oc en fra: da skal de mend, som heste ejer der paa marcken, suare hannem slig ræt derfor, som før er sagd.
Dræber hors eller nød smaa quæg: da bødis fuld verd der for.
Læder34 eller driffuer mand andens heste sammen at bidis, vden hans minde der hesten eyer: da bøde den skade der aff kommer, oc affuinds bod effter laugdomme til den hesten ejer. Faar hest skade til en[4] marck: bøde [fuld verd[5] effter laugdomme, saa som hand haffde det aff affuinde giord, oc den som hestene læde sammen, staa sin egen fare.[6]
Tager mand hectelsze aff hest eller øg, vden ejermandens minde: da bøde imod den hesten eller øgit ejer, effter sex skellige mends dom, oc staa for all den skade hest eller øg giør, indtil den kommer ejermanden til hende igien: vden hand setter den ind, for den skade hest eller øg haffuer giord hannem paa korn eller eng.
Løber hest, øg, eller andit fænit effter nogen veyfarendis mand: da sette det ind inden hand farer om tre gaarde, eller [stande til rette derfor.[7]
- ↑ ɔ: Hingst.
- ↑ M. L. tilf. „Ligger Hoppe død ude, da skal man tilkalde Mænd og lade dem se det, og hvis det tykkes dem at være forvoldt af Heste, da maa (Ejermanden) saggive 3 Jævnrettesmænd, som eje Heste i Grandelaget, men den fjerde kun hvis han kan skaffe sandt Vidnesbyrd mod ham, og hver af dem sværge med sin Ed efter sin Samvittighed for sin Hest. Vil nogen ikke sværge for sin Hest, da gjælde han Hoppens Værd.“
- ↑ Kilden M. L. VII. 36.
- ↑ M. L. en halv.
- ↑ M. L. fuld Ret (til Ejermanden).
- ↑ M. L. tilf. „Slaar man uden Nødvendighed nogen Hest under Slagsmaalet, da gjælde han Avindsbod til Ejeren efter lovlig Dom. Men hvis den faar Skade deraf, da bøde Skaden og Avindsbod til Ejermanden efter lovlig Dom.“
- ↑ [ M. L. „være ansvarlig derfor i alt.“
