Side:Kong Christians norske Lov.djvu/159

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

stande til femt: da beholder hand det som indtog, oc vere der met betald for all skaden. Men tager hand det vd som ejer, oc vil det icke lowlig vdløsze: da bøder bonden en marck sølff til den det indsette forlocke ran, oc huer som met hannem vaar at vdtage oc driffue, to øre sølff. End kommer suin, eller andit quæg i agger eller eng offuer lowlig giærder: da maa det indsættis til rætte, oc vdløszis effter lowen. Men tyrer bonden heste, kiør eller andit quæg i vong, oc det kommer løs, oc giør skade: da maa det indsettis, indtil bonden løszer det vd, oc betaler skaden effter lowen.

Om vanefuld quæg, oc om fænit at vdlösze,
cap. XXXI.[1]

Eyer31 mand vanefuld quæg, som pleyer at bryde giærder, oc hans grande vide det: da skal de bede hannem holde det hieme, førend det giør nogen mand skade. Vil hand icke, oc det kommer siden i vong: da maa det indsettis, oc ejermanden plictig at betale huad skade det giør i agger eller eng, oc vdløsze det effter lowen. Vil hand sit quæg vdløsze, oc haffuer icke pendinge: da skal hand sette hannem pant for, eller fly hannem forløfftingsmend derfor, som ere gode for at betale skaden. End vil hand icke lade hannem faa sit quæg vd, før hand faar pendinge i haanden, men suelter hans quæg: da bøde hannem quægit tilhører en marck sølff oc betale hannem sit quæg igien, effter sex skellige mends dom, om hand mister nogit der aff. Vil hand icke vdlade quægit, oc bøde sine bøder: da vdeske sit quæg, oc liusze hannem ran paa hender, oc steffne ting,[2] oc begiere sognemend met sig, at fare at vdtage hans quæg oc hans bøder. Huem som da icke farer met hannem, bøde konningen en øre sølff. Konningens ombudsmand bør met at fare, om hand er saa nær tilstede, oc vinder der met en halff marck sølff til konningen. Alle ere fredhelge som met farer: end de imod staa, ere vgilde, oc haffue for hiemgield, huad heller de faar skade eller meen.

  1. Kilden M. L. VII. 33. Jfr. Chr. V. N. L. 3–12–21.
  2. M. L. har: „kirkjusóknar-þing.“