Basse har været indhentet privat af Kongen strax efter hans Regjerings-Tiltrædelse, men ikke givet Anledning til nogen Regjeringshandling.
Hvorom nu alting er, saa blev ogsaa denne Foranstaltning uden Virkning. Først i Aaret 1602, da Kongen personlig besøgte Norge, for at inspicere Befæstningsarbejderne paa Agershus, sattes Sagen paa nyt i Værk, og denne Gang ledede det omsider til Maalet. Slange fortæller herom. „Da Kongen nu fornam, at det imod hans Vilje meget var blevet forsømt formedelst nogle Lagmænds modvillige Efterladenhed, satte han de fleste af dennem fra deres Bestillinger, hvis Vrangvillighed paa Domstolen desforuden hannem allerede tilforn var bleven bekjendt, og igjen beskikkede andre i deres Sted, saa at ikke mere end tvende af de gamle Lagmænd udi ganske Norge blev ved deres Embede. Derhos befol han paa nyt Statholderen (Jørgen Friis til Krastrup 1601–1608), Kansleren (Hans Pederssøn Basse † 1602) og en norsk Adelsmand, Anders Green kaldet, (der 1604 blev Basses Eftermand som Kansler, † 1614) at de tillige med de Lagmænd, som igjen til Bestillingerne vare satte, sig dette Værk paa nyt skulde foretage, og saafremt det sig kunde lade gjøre, inden et Aars Udgang dermed at være færdige. Paa det og at de ikke skulde gjøre det med Fortrydelse, helst saasom de fleste derfor maatte opholde sig udi Oslo fra deres Hus og Hjem, tillagde han dennem en vis og tilstrækkelig Tære-Pendinge saa længe dette Arbejde paastod.“ – De her nævnte Reskripter til Statholderen og Lagmændene, der ogsaa paaberaabes i Lovbogens Fortale, ere daterede Agershus 31 August 1602, og af følgende Indhold: A. Til Jørgen Friis: „Vi Christian den 4de &c. Vider, at som vi have ladet vore aabne Breve og Befaling udgaa til alle Lagmændene norden- og søndenfjælds her udi vort Rige Norge, at de samtligen skulle begive dennem hid til vor Kjøbsted Oslo til S. Pauls Dag førstkommende, og den norske Lovbog foretage, korrigere og forklare, saa baade Lagrettesmænd og andre Dommere saa vel som andre vore Undersaatter kunde den forstaa og i forefallende Sager og Lejlighed have dennem efter at rette, eftersom I af forskrevne vore aabne Breve videre kunde forfare, Da bede vi Eder og ville, at I forskrevne vor Brev og Befalning med det Første lader læse og forkynde for alle Lagmændene baade søndenfjælds og nordenfjælds, at de derefter kunde have dennem at rette, og siden have Indseende, at de med Flid lade dennem være anliggende, samme Lovbog at korrigere og forklare, saa det kan blive nyttigt og gavnligt, paa det her udi Riget maa være en rigtig og forklaret Lovbog, hvorefter enhver Dommer og andre vore Undersaatter kan vide sig derefter at rette.“ (Norske Tegnelser III. Fol. 122). B. Til Lagmændene: „Vi Christian den 4de &c. Vider, eftersom vi for nogen Tid siden have ladet vor Befalning til Eder udgaa, at I Eder paa belejligt Sted og Tid skulle forsamle og den norske Lovbog foretage, korrigere og forklare, saa at vore Un-
