at den kunde være lige taalig for Alle, og at den saavel af Læg som af Lærd kunde forstaaes. I lige Maade befol han og nogle af de bedste Adelsmænd nordenfjælds, at de tillige med Lagmændene udi Bergen og Throndhjem skulde gjøre det samme, hvortil de udi Bergen skulde forsamles (S. 116–17).
Om disse Foranstaltninger give de i Danske Gehejmearkiv bevarede Aktstykker, navnlig i Norske Tegnelser og Registre, ingen som helst Oplysning. At dog Slange skulde have opdigtet hele denne detaljerede Beretning synes lidet rimeligt; navnlig synes man med Bestemthed at maatte antage Kansler Basses Erklæring at grunde sig paa et virkeligt Aktstykke. Det vilde nu vistnok være en nær liggende Forklaring, at antage, at Slange alene har henført Begivenhederne til et urigtigt Aar, og at saaledes det er de i Aaret 1592 af Regjeringsraadet trufne Foranstaltninger til Lovbogens Revision, som her omtales, og at disse ved en Fejltagelse ere henførte til det Aar, hvori Kongen selv havde overtaget Regjeringen. Lignende Unøjagtigheder ere hyppige i den Del af Slanges Historie, som udgaves medens Slange selv levede, og som den lærde og omhyggelige Gram fik mindre Adgang til at undergive en grundig Revision. Denne Forvexling kunde endog tænkes saa meget naturligere, som der ingen Grund er til at betvivle Rigtigheden af Slanges ovennævnte Beretning (S. 115), at Christian den 4de selv som Prins allerede ved Herredagen i 1591 havde bemærket den Forvirring, som herskede i Lovbøgerne, – hvorfor man endog vel kan antage, at Prinsen selv kan have givet Stødet til Reskripterne af 1592 og 1593. Med denne Forudsætning vilde det da ogsaa vel stemme, at Foranstaltningerne i 1592 og 1593 ikke omtales af Slange. Hvad der imidlertid synes at tale imod en saadan Forklaring er, – forudsat at man anser Kansler Basses Erklæring for autentisk, – at denne omtaler Kongens Tronbestigelse („Norges Rige maa prise sig lyksaligt, at det ser sin Herre og Konge aldrig saa snart stige paa sin Trone, at han jo allerførst udspørger, hvorledes Lov og Ret udi Riget bliver plejet!“) Umuligt var det dog vel ikke, at de nævnte Udtryk ogsaa kunde tænkes brugte om den mindreaarige Prins, før hans Kroning og overtagelse af Regjeringen, da han jo egentlig allerede ved sin Faders Død i 1588 var bleven Konge, saa at alle Regjeringsforanstaltninger gik i hans Navn, og at saaledes ogsaa Basses Erklæring blev at henføre til 1591 eller 1592, og de anførte Udtryk kunde da nok være en passende Kompliment til den 15aarige Prins, om han endog havde været Konge i en 3 Aars Tid. Eller man kunde maaske tænke sig, at Forbindelsen mellem den nævnte Erklæring af Basse og den omtalte Befaling til Statholderen, Kansleren m. fl. er uhjemlet, og gjort af Slange paa egen Haand; at saaledes denne Befaling skal henføres til 1592 eller 1593, og at hin Erklæring af
