Tiders Tilstand være bedre, retfærdigere og mere taalelig end den var. Men Tidernes Forandring, Sprogets Ælde, og indfaldne Regjerings-Forvirring har gjort en stor Del af den ubrugelig. Vel kan Loven have forandret sig førend Riget med Danmark og Sverig blev samlet, men dog ikke kan beskyldes for at have været meget skadelig. Ikke heller kan siges at være derudi kommen stor Forandring, førend Kong Christian den anden (da han endnu ikkun var Prins og af hans Hr. Fader Kong Hans var bleven opsendt til Norge, Riget udi hans Sted at regjere) udgav de som han kaldte Rette-Bøder, i. e. fordi de skulde bøde og rette det, som da imod den gamle Lov gik udi Svang; hvilke naar de retteligen overvejes, ikke fortjene at skulle forkastes. Men efter at han siden da værende Konge blev af Danmark opsagt, og Norges Rige blev derover siden nogen Tid ligesom kongeløs, tiltog sig hver Høvding udi Norge, som var myndig og mægtig, sig den Magt i lige Maade at gjøre Rettebøder, somme Tider Bisperne, og somme Tider de som vare blevne beskikkede der at være statholdere. Det allerførste Anstød, som den gamle norske Lov bekom, maatte den lide ved Religionens Forandring. Thi da Pavedømmet blev afskediget, saa kom alle de gejstlige Love, som angik Kirker, Klostrene, Hospitalerne o. dl. udi Foragt; saa at ingen formente sig til dennem at være forbunden; helst saasom saadanne gejstlige Love bleve ved den højlovlige Konges, Kong Christian den tredjes, ordinans forandrede. Anlangende den Forskjel, som findes udi den gamle Lovs Oversættelse, da har den indsneget sig deraf, at den ene har ment, at han forstod den gamle norske Lovs Sprog bedre end den anden. Thi de, som den have oversat, have ikke været samlede, og ikke med Samfund enstemmigen været enige om Forklaringen. En Del af Oversættelserne ere gjorte nordenfjælds af den da værende Erkebiskop udi Throndhjem; en Del skal være gjort søndenfjælds, hvilke ere tvende, hvilke dog mest med hinanden komme overens.[1] Den nordenfjældske bliver mest fulgt udi Norden; men af de tvende søndenfjældske blive brugte og efterfulgte udi Fleng, ligesom Dommerne tyktes bedst, eller og som de finde, at den tilforn af forrige Dommere udi Livs Sager har været efterfulgt.“ – – Da Kongen havde faaet saa god Oplysning – fortæller Slange videre – lod han en Befaling udgaa til Statholderen (Axel Gyldenstjerne) og forbemeldte Hans Pederssøn, Rigens Kansler udi Norge, at de skulde tage til sig nogle af de vittigste Adelsmænd, saa og de bedste og klogeste Lagmænd søndenfjælds, som Kongen selv nævnte, og med dem foretage sig den rette gamle norske Lov; og efter at de den flittigen havde efterseet og lignet med de mange Slags Oversættelser, skulde de udfinde den bedste og retteste, saa og lempe alting saaledes efter hver Mands Tarv,
- ↑ Mon ikke dette er en Fejltagelse, og at Basse her egentlig taler om Eidsiva- og Borgartingscodices af Landsloven?
