sidde i sin fulde vrning. Men effter deris død falder det frit til neste arffuinger oc odelsmend: men kiøbegods oc pantegods skifftis dem imellem, som anden løszøre. [Mistencker arffuingerne, at icke rettelig skifft er: da suerge den som sictis selff tredie, at alt er fremkommen ret til skiffte. Oc skal lige saa holdis om to fattige som icke haffuer gods eller pendinge, kommer sammen, som forberørt er.[1]
Haffuer nogen møe sin broders vergemaal at forrestaa: da skal hun dog icke tage aff hans pendinge sig til hielp.[2] End naar barnit kommer til sin laugalder, vil hand da giffne systeren eller hindis huszbond[3] sag, at de haffue tagit aff hans pendinge: da skal den som sagen tilleggis, suerge en eed, at hand ingen aff hans pendinge bekommit kaffuer. Kand hand den eed ey giøre: da legge vd saa megit, som hand haffuer bortgiffuit, oc hede mand diszuerre, [for hand icke bedre forrestod samme vergemaal.[4]
Skeer4 miszdød hion imellem, der som icke er fællag lagt, oc enten
- ↑ [ Dette Stykke synes at være taget af M. L. V. 4, der ellers ikke er optaget i Chr. IV. L., hvorimod i dets Sted et Stykke af Haakon Magnussøns Rb. om Fællig er indtagen i Kap. 4.
- ↑ M. L. tilf. „med mindre Drengens Fædrene-Frænder og Mødrene-Frænder laane hende saa meget til Hjemmegift af Drengens Gods; som dem tykkes der klogeste ere. Og hvis de ere uenige, da skulle de Fædrenefrænder raade, som ere deres næste Arvinger, hvis de have Forstand dertil og ikke give mere i Hjemmegift, end der er bestemt for Døtre efter Jævnet i den første Arv.“ Herefter tillægges endvidere i nogle Codd., som det synes aldeles udenfor Sammenhiengen,: „Og hvis en Mand eller Kvinde gifter sig uden sine Frænders Raad, da have de forbrudt Landskyld og Indtægt af sit Gods til sine Arvinger.“ (Jfr. J. L. I. 8).
- ↑ M. L. „Giftingsmand.“
- ↑ [ mgl. i M. L., som derimod tilføjer: „Men uden de Mænds Raad, som nu er sagt, skal hun ikke have Ret til at tage sig mere Hjemmegift, og hvis hun tager anderledes end her er sagt, da skal det ikke gjælde, med mindre hendes Broder giver sit Samtykke efter at han er bleven myndig. Men naar ældste Broder bortgiffuer sin Syster med sine Frænders Raad, og nogle ere umyndige, da skal det gjælde som om de alle havde været myndige, dersom han ikke giver hende mere i Hjemmegift end sagt er i første Arv.“
- ↑ Kilden Kong Haakon Magnnssøns Rb. i gl. L. III. Nr. 57. S. 139–41.
