Hopp til innhold

Side:Kondoren (1912).djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XVII
EVENTYRETS HJERTE.


Urskogen!

Der er en dyp hemmelighetsfuld klang i ordet, det er tropernes underlige labyrinth; det er en verden for sig, et vældig samfund av liv og død, hvor menneskene famler sig frem gjennem en fortryllet og forvreden hemmelighetsfuldhet som dykkere paa havets bund. Solen sitrer gjennem løvtaket. En og anden straale naar ind til krattet og de brogede blomster. Men lyset slukkes av å den grønne frodighet, som fletter sin kuppel om det liv, som lever mellem busker, grener og blade.

Det er ingen død verden. Der findes mange milliarder borgere i urskogens samfund. Og de fleste av dem har aldrig set andet end det forvitrede tak over deres hode.

Her strækker bambusen sig over 25 meter over