Hopp til innhold

Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
– 30 –

Endele vart de saa han fekk Lov te aa vera i Stugun, ette di, han vilde vaagaa Live sitt, kaar de snudd. Snore og den halve Raa-Hu’e fekk han og med di foor Folke sin Veg, saa fort døm vann, for de bar allt te aa bli skomt um Eftan.

Da no Mann vart att einsleg i Huse, maakaa han te ein avraa’e stor Finnlabb ’taa di halve Raa-Hu’n og brukte den lange Snore te Drag-Bann; han festa eine Endin taa Snor’n baka Omn, men Labben sette han mitt fram-paa Golve. Saa gjekk han burti Jorde og fann se ein dugele, før Rogne-Stav og den fir-klouv han ette halve Lengd’n. Da han ha stellt se paa me dessa, smoug baade han sjøl og Bikkja bakum Omn og der laag han og heldt den louse Endin ’taa Drag-Bannde i ei Haann og Rogne-Staven i hine.

Lengje va de stillt og role saa Fatti’-Mann heldt paa aa somna inn-me Omne. Men saa me Eitt vart de slikt vandskapele Leven me Daan og Donder ut-i Garde, at Stugo ga se i Veggje-Motom[1]. Jou, no er de høyrande te, de kjøm Jul-Framon paa Gard’n, tenkte Mann som inn-me Omne laag, og hann budd se te aa taakaa væl imot døm. Den fyste som kom inn-i Stugo, va Ein me ein Naasaa saa stor og krokot, at han likna skjilligt eit ut-vukse Bukkehønn. Og ette honom kjyllte de inn saa tjukkt, at Stugo vart full me Eingong. Saa vart hann, me Krok-Naasaa, var di store Finnlabbe fram-paa Golve: „Bonn-Manns Fot er stor, men min er større,“ sa han, og di-me stakk han eine Foten ne-i og skulde sjaa, um de maata. Nettup detta va de Fatti’-Mann laag og gjætte paa – me di saamaa Houga-Kall’n fekk Foten ne-i, gjorde han ein Tverr-Rykk me Snor’n saa Labben dragna aat og Kall’n volt aat Golve som ein a’an Kubbe. Og me di saamaa bar Mann te aa gje paa’n me Rogne-Stave – aa redde deg, kaar han slo! Staven gjekk saa tidt som ei Trummstikke, berre saa Flisinn fouk, og Bikkja gnelldra og hekste og glekste i Laar og Leggje paa Houga-Kalle. No trudde nok Kall’n han skulde rekna Daskann ’taa se, og sette paa rekne: „einn, einn, einn, tvo-tvo-tvottri-tri-einn,“ skreik han upp-att nogre Gongo, men han kom ’taa Rekningen, maa’ta, for han fekk fire Daske um

  1. Veggjemot: Lafte og Veggje-Far, Fellingo.