42 Det lykkelige valg
FRU LAVINIA. Jeg underholdt ham saa godt jeg kunde. Det gik forresten lidt traatt.
CELIUS. Barkeland sætter ikke pris paa Spøg. Den var ogsaa højst paafaldende. Han var her i en alvorlig mission.
FRU LAVINIA. Ja han skulde jo støtte de vaklende. Men herregud, mens manden spiste, behøvde han da ikke at støtte de vaklende.
CELIUS. Frokosten var i flere henseender et taktisk fejlgreb. Der sad f. ex. Fingalsen og rørte ikke sit vinglas. Det burde vi betænkt.
FRU LAVINIA. Haha. Ja vil du tro, han spytted ud en mundfuld kaviar i sit lommetørklæ. Regner du det for en streg i din politiske regning?
CELIUS. Fingalsen har magt. Det har vi faat føle i bystyret. Og det er og blir et taktisk misgreb, at vi i en tør by trakterer med rødvin til frokost.
FRU LAVINIA. Men hædersgjesten drak da vin.
CELIUS. I festiviteten forlangte han bringebærsaft. Forøvrig drikker en statsraad vin, saalænge der ikke er statsforbud. Han gjør det saa-at-si i kraft af den bestaaende orden. Men ideelt set er Barkeland tør. Og han var ikke fornøjd.
FRU LAVINIA. Hvoraf slutter du det?
CELIUS. Af tre ting: for det første pirked han sig i tænderne, hvilket vi i stortinget opfatter som et ubedragelig kjendetegn paa, at han er i daarlig lune. For det andet sad han næsten i et kvarter før opbruddet med uret i haanden.
FRU LAVINIA. Ja, men det gjør han jo ved historiske anledninger.
CELIUS. Og for det tredje gled han i samtalens løb ud af landsmaalet.
