Det lykkelige valg 43
FRU LAVINIA. Tænk, jeg syntes han holdt sig lige lodden i munden hele tiden.
ANTON (ind med en bog). Mama, vil du hjælpe mig med gloserne?
CELIUS. Kan du ikke hjælpe dig selv, gut? Er det fransk?
ANTON. Nej, det er landsmaal. Det er saa vrient.
CELIUS. For no snak. Der har vi følgerne af den unationale agitation, som drives helt ned blandt skoleungdommen — og alt vrængeriet og taabeligheden i hjemmene. Skjønner du ikke norsk, din lømmel? Hvaha.
ANTON. Jeg skjønner norsk.
CELIUS. Ja, hvad er det saa du vil? Gaa op og læs lexerne dine.
ANTON. Det er bare nogen gloser —
CELIUS. Det heder ikke gloser, naar du snakker om dit eget sprog. Her faar vore børn adgang til at lære sit fædrene sprog purt og rent, og saa kommer de og knyr.
FRU LAVINIA. Det er enda godt du ikke kalder det modersmaal. Vis mig de gloserne du, gutten min.
CELIUS. Ja, støt ham bare i dovenskaben.
FRU LAVINIA (med bogen). Jeg maa bekjende, at heller ikke jeg forstaar et muk af det hele. Og jeg som netop har siddet tilbords med Barkeland.
CELIUS. Det skal du gjerne faa mig til at tro. Det er dit sindelag vi ser frugterne af. (Til Anton.) Læs op det du ikke skjønner.
ANTON (fra bladet). No det lagar seg — og bragar liv — i tjodskaps streng.
CELIUS. Højt og tydelig.
ANTON (læser om igjen).
