38 Det lykkelige valg
først og fremst, dig og Anton, og han har sit offentlige liv.
PAULINE. Ja det maa vel være saa. Men du kunde da være lidt ærgjerrig paa hans vegne.
FRU LAVINIA. For det første besørger han det selv, og for det andet har jeg tænkt saa smaat paa at bli lidt ærgjerrig for mit eget vedkommende.
PAULINE. Hvad mener du?
FRU LAVINIA. Aa det er bare en flyveidé. Det er ialfald ikke noget at snakke om endnu.
PAULINE. Men du undervurderer papa. Han er da høit anset. Og saa har han da kjæmpet hele sit liv for kvindernes frigjørelse.
FRU LAVINIA. Det er jeg kanske for frigjort til at være ham videre taknemlig for. Men lad ialfald ikke os to komme ind paa politik. Si mig heller: hvad var der i vejen idag mellem dig og Øjvind Holt? Dere snakked ikke sammen ved bordet, og manden saa ganske ulykkelig ud.
PAULINE. Aa han er saa altfor, altfor i al ting. Alt er saa fastslaat for ham. Jeg især. Og det er jeg ikke bestandig oplagt til.
FRU LAVINIA. Jeg skal si dig én ting. Vær glad, at han er som han er. Han er en mand i stort og smaat. Men indlad dig ikke paa noget, som bare er tøv, gaa ikke de dumme spaserturene med doktor Hegre . . selv om du synes han er morsom. Han er forresten for gammel til at være morsom. Han gjorde kur til mig og hele min generation sist i forrige aarhundrede.
PAULINE. Aa Gud, det er da for komisk.
FRU LAVINIA. Ja, jeg har ikke noget imod at gjøre ham komisk for dig. Det faar heller gaa lidt ud over mig selv.
PAULINE. Er det ikke merkelig, at papa ikke har anelse om at der er noget usedvanlig mellem mig og Øjvind Holt?
