Hopp til innhold

Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Det lykkelige valg 39


FRU LAVINIA. Nej, hvad ser og hører vel han . . Men det er ogsaa best at la ham ha ro til valget er over.

ANTON (stormer ind fra haven i speideruniform). Hurra, nu gik toget med middagskannibalen.

FRU LAVINIA. Hvad er det du sir, gut?

ANTON. Slig kalder Timansen ham. Og Timansen er socialist.

PAULINE. Det er godt papa ikke hører dig.

ANTON. Far var den siste som klemte ham i næven. Han staar vist enda paa perrongen og bukker og vifter med flossen. Det var ogsaa en at gjøre stas paa. Er det no mad igjen?

FRU LAVINIA. Politiske frokoster er bare for stemmeberettigede. Men gaa ud i kjøkkenet til Alette, saa faar du se.

ANTON. Har Pauline kanske stemmeret?

FRU LAVINIA. Hun er kvinde. Det faar du bøje dig for.

ANTON. Du skal se om jeg bøjer mig. Naar jeg faar magten, skal ialfald Pauline og veninderne hendes be om godt vejr.

PAULINE. Nej, hvad gir du mig for dutten.

ANTON (mod hende med knytnæver og flammende øjne).

FRU LAVINIA. Saa gut, marsj ut. (Anton ud.)

PAULINE. Mama, du er meningsløst svag for den gutten.

FRU LAVINIA. Synes du? Ja jeg er kanske det. Jeg lægger ialfald ikke an paa at kue instinkterne i ham.

PAULINE. Det er uskikkeligheden hans og uforskammetheden som du kalder med et forskjønnende navn. Jeg synes heller de instinkterne skulde plukkes ud af ham.