18 Det lykkelige valg
skaldet hode frem om den lukkede halvdør i glasvæggen. Det er adjunkt Paalsbo.)
PAALSBO. Sommerblom. Pst. Sommerblom. Sommer- blom. Som - mer - blom.
SOMMERBLOM (ind). Javel. (Faar øie paa ham, overrasket.) Nej, nu har jeg skam forlade mig – –
PAALSBO. Lang ud et par selters.
SOMMERBLOM. Selters ja – selters. (Om bag disken.) Kommer De ikke ind, hr. adjunkt?
PAALSBO. Kan jeg gaa ind. Jeg staar jo i vaad badedragt for fan. Jeg skjælver. Skynd Dem; jeg har alt mødt folk i parken.
SOMMERBLOM. Ja, det er ogsaa højst uforsigtig af Dem. Tænk bare paa, at alle Deres elever er spejdere.
PAALSBO. Javist. Der har vi det. Det er en dejlig opfindelse.
Og en halv haarvand. Tre nul.
SOMMERBLOM. Det er desværre totalt umulig. Hvorfor kom De ikke for en halv time siden?
PAALSBO. Jeg var her for fan. Men De var væk. Timansen – aa den Timansen – blev rasende, fordi jeg ikke havde noget med. Mens jeg var i vandet, tog han alle klærne mine ind til sig og slængte til mig dette uldtæppet. Og svor paa at jeg ikke faar dem igjen uden den løsesum. Det er en betingelse sine qua non. (Hæst.) Kom med haarvandet.
SOMMERBLOM. De har jo et svagt hjerte, adjunkt Paalsbo. Saa det vilde bli for tungt ansvar for mig. Men hvordan skal De gjemme det? (Tar en flaske.)
PAALSBO. Det blir min sag. Jeg har en folderig toga. (I dette øjeblik er døren til salen sagte gaat op, og et ansigt viser sig.)
SOMMERBLOM (vifter fra sig med begge hænder, indtræn-
