Det lykkelige valg 17
mængde damer her i byen, som skam forlade mig ikke har videre andet at bestille end velgjørenhed. Og nu har de bestemt i en komite med frøken Sperling i spidsen, at hun skal gjøres istand til at tjene sit eget brød — med kurvfletning. Og saa vil de desuden, at hun skal berede sig til konfirmation. Og paa den anden side driver skomager Fingalsen paa med, at hun skal kureres med bønner og besværgelser af broder Solløs. Og det sir jeg nej til, enda de har faat Petræa med paa det. For jeg er i liv og død rationalist.
HOLT. Men hvad sir presten?
SOMMERBLOM. Pastor Feltman er en elskelig mand. Han under os bare godt, og Matilde og han er perlevenner. Men hvad hjælper det, naar barnet skal trækkes frem i forgrunden og med vold og magt behandles som en programsag.
HOLT. Og Deres kone er enig?
SOMMERBLOM. Petræa hælder til Solløs. Det er min store sorg det, kandidat Holt.
PAULINE (ind). Aa Gud, hvor sød og taalmodig Deres datter er, Sommerblom. Hun sidder og steller med den lille skildpadden og er stolt over at den kjender hende. Bare naar hun holder den, vaager den hodet frem af huset sit, sir hun. Faar jeg lov at komme ned til hende i eftermiddag? For idag véd jeg vi har no godt. Vi skal nemlig ha frokost for statsraad Barkeland, naar mødet her er over.
SOMMERBLOM. Tak, frøken Celius. En fars inderlige tak.
HOLT. Kan De ikke gaa denne veien, frøken Pauline, og se paa resultatet af Sommerbloms og mine anstrengelser. (Slaar op fløjdøren tilvenstre. De nikker til Sommerblom, som bukker og glider ind privatdøren.)
(En skikkelse indhyllet i et hvidt uldtæppe ses glide frem om en træstamme i parken og gjemmer sig bag en nærmere. I næste øieblik gjentar den manøvren, og kommen helt op paa terrassen stikker den et rødt ansigt og et
2 – Det lykkelige valg.
