Escorial.
nationernes kræmmerkonkurranse. Høisletten har bidraget til
at holde liv i gotikken, som laa paa bunden av spansk folkesjæl.
Den spiller ogsaa ind som moment ved presteskabets
uutryddelige magt helt til den dag idag.
Men høisletten, eller rettere: spillet mellem dens ensomme taakeliv og folkevrimlen i sydens yppige virkelighed nede i dalene og ved havets rike handelsbyer, har grepet endnu intimere ind. Jeg tror den har blandet sig ind i selve den kunstneriske utformning av Cervantes’s helt. Jeg har før nævnt et par momenter ved verkets tilblivelse, høisletten blir det tredje. Den har været med at skjænke det verk selve dobbeltbunden, har git digteren balanse til at færdes just der paa ironiens skarpeste og underfundigste egg. Og hvor staar netop derfor ikke hans «satire» f. eks. himmelfjern fra det, kjøbenhavnerne kalder grin! Grin er ondskab, dræpelyst. Hvilket inderst inde er fordækt spidsborgerlighed.
