er den selvsamme skikkelse som Torgny, om end den svenske er sværere av format, større i linjerne og tyngre paa haanden – en hel bamselab som daler ned paa kongens aksel. – Intet under, om de ernære frænder! Ialfald ifølge sagaen blev Jemteland, og endog Helsingeland, bebygget av høvdinger som søkte østover fjeldene fra Trøndelagen.
Der er i det hele altid en viss storhet over formatet, særlig i den senere middelalder, baade for Sveriges og for Danmarks vedkommende i forhold til Norge. Det er atter et eksempel fra reversen, jeg nu henter frem, og der stikker heller ikke her chauvinistisk skadefryd under eller ondsindet trang til bakvaskelse: Vor saga kjender ogsaa svik – Sturlunga f. eks. vrimler av det; men et saa dramatisk og stort anlagt svik som det ved julegildet paa Nyköping slot 1317 eier vi neppe. Det er vældigere end sviket hos Orknøjarlerne, og minder om slutningskatastrofen i Nibelungensagnet, eller om Shakespeare’s største tragedier. – Og i denne forbindelse kommer jeg ogsaa til at tænke paa en storslagen svensk høvding-skikkelse fra sidste halvpart av 14. aarh., drotseten Bo Jonsson til Gripsholm med hans vældige vilje, som satte sig ut over ethvert hensyn for at naa sit maal, det at faa
