Side:Kinck - Steder og folk.djvu/206

202

Mot denne lavpandede rise reiser saa Torgny Lagmand sig paa Uppsala ting som bøndernes talsmand og læser kongen teksten: «Nu er det vor, bøndernes, vilje at du kong Olav slutter forlik med Olav Digre ...» Og længer ute: «Vil du ikke samtykke i hvad vi sier, da vil vi angripe og dræpe dig» o.s.v. – Dermed er vi atter denne side Kjølen. Han har nemlig en nær frænde i Norge, det er trønderhøvdingen Asbjørn av Medalhus, som paa Frostating staar op og svarer kong Haakon, som har budt bønderne at ta mot kristendommen med dens nye leveregler, faste o. l. Bondens selvgode lægmandsskjøn lyser av ham, fordi han har overmagt; han truer: Nu faar du vælge! Ellers tar vi en anden til konge. Oppositionens tone er den selvsamme; formen synes endog laget over samme skema – vel i tilfælde Snorres verk. Og den forsmædelige retræt er éns, idet den kristne kong Haakon ved de senere vinternatsblot paa Lade tvinges til at gape over hestekjøt-grytens damp; og aktionen mot ham ender som bekjendt med at han endog maa æte hestelever og tømme drikkehorn til gudernes ære. At han slap fra det med livet kan han takke Sigurd Jarl for. – Asbjørn, i stridbarhet en slegtning av helterne i Egilssaga,