engang anledning til nogen fordummende boston, naar distriktslægen kommer!
— Og han maleren maatte du kunne faa vink av den første tid, Brosme.
Konen blev betydningsfuld ved: hm, det var nok rare greier deroppe, — og saa hen efter fruen.
— Tak, nu klarer vi resten! sa han og gæsped eftertrykkelig for anden gang.
Men i det samme klamped det paany steg for steg nede i den hvinende trætrap. De lytted. Hun sa: — Og saa denne henrivende gamle trap, som melder visiter længe i forveien! Det blir mindst to besøg for hvert et! Hvad skal vi med omgang! — Den som hadde vekslet, kom først ind med en koffert og satte fra sig. Hun kniste lunt: — Disse raringerne blir visst ved at gaa her ud og ind inat! —— De andre kom ruggende efter ham ind paa salen. De stilled sig alle op til at glaape i taget og svælge: … Det var i førefaldet nu, snakked en av de bagerste, saa det var just ikke let køring. … Bogkasserne var svinagtig tunge … En tredje gliste frem: hesterne var endnu drivendes vaade av svedt! …
Da brød pludselig han ud, som hadde vekslet, og skar i som i havsnød: — La du dei særs!
