end «blød, men retlinjet karakter»? … Det var jamæn bra jeg købte malerskrin med, saa du kan begynde lidt her i fristunderne.
— Købte du alligevel! … Ja her blir nok fred til at male. Du ved jeg fik anmodning av min ven redaktøren om et bidrag til hans julehæfte … Og den første sommer ber vi ingen paa besøg her op, du!
— Undtagen altsaa din formands frue.
— Som har bedt sig selv, stakkar. Ja det blir nu ikke mange dagerne. Til hun faar krævet ind restancerne ude i bygden efter auktionen; — saa skydser vi hende sørover igen … Og vi skal saavisst efter evne hjælpe til med inddrivelsen — hva! —- Og til konen, som nu kom ind med det andet sjal, sa han: — Her i dalen bor vel ikke videre storfolk? — Han hadde paa turen opover idag lært den glose.
Der bodde en maler, svarte hun, oppe i Juvet. Og saa dæmped hun snu stemmen: men han holdt sig helst for sig selv — var av dem, maattru. Ja ganske alene bodde han nu ikke, da.
Men præsten spurgte ikke mer der; han vidste lidt om ham — det var hans klassekamerat fra skoledagene. Han bare snudde sig til fruen: — Gudskelov, her er altsaa da ikke
