men er dette en virkelig rikmand? … For det gjælder vel her likedan som ved redelighet eller nøkternhet eller gudsfrygt eller samfundsaand eller dannelse, og alt det andet selvfølgelige, som det i hvert enkelt tilfælde er en fornærmelse ikke at forutsætte hos sin næste: det er ikke saa at den eier mest av varme, som snakker mest om det; gives der maaske ikke ogsaa dilettantisme i aandsliv og i moral?
Naturligvis, selvros er jo almenmenneskelig egenskap. Men at denslags snak om hjertelag kan holde sig saa godt og saa længe blandt aandslivets fremste, er særnorsk. Og dette træk desorienterer. Men denne gang læserne: de kan nemlig komme til at ta feil av sine digtere.
I dette kapløp om førstepræmier i hjertelag deltok aldrig Tryggve Andersens kunst; den var for stolt til at gaa omkring med en slik utmerkelse dinglende i knaphullet. Jeg kommer ikke med dette som et forsvar for ham, han behøver ikke det; hans kunst er kanske neppe engang direkte beskyldt for mangel her. Men jeg kommer med det, fordi det allikevel ikke er utelukket, at denslags dog i stilhet spiller ind som et moment, naar Tryggve Andersen i øieblikket ikke er saa
