det er godt mulig, det fremdeles der ombord heter «psykologisk litteratur». – Av og til slænger der vel ogsaa en født eventyrer iblandt. Siden Ibsen’s De unges forbund har vi i komedier faat en ikke ganske faatallig rad gjentagelser over den politiske Rabagas; men den litterære eksisterer ogsaa. Den komedie venter vi paa, ialfald i Norge. –
Usikkerhet er det karakteristiske ved perioden, set som helhet; og ogsaa mange rent ytre faktorer har virket med til desorienteringen. Jeg skulde bl. a. tro at endel av døgnpressen selv staar ikke saa ganske fremmed for det resultat, – ialfald forsaavidt den med klarere blik for det værdifulde i kunsten og ved større paapasselighet her kunde ha, om ikke stanset, saa i det mindste forsinket smakens forfald med den dermed følgende litterære misère, som jo nu tillater det helt intetsigende at brede sig, intetsigende, fordi det ustanselig bare gjentar sig. – Men, det er ikke min mening at holde bodspræken; for selv om én ellers trodde litt paa omvendelse, kunde én nok bli i tvil her. Pressen har selvfølgelig heller ingen forpligtelse til agtpaagivenhet; den moderne avis er forretning, her som i andre lande. Og hvor
