mentet; han hadde endda det, han fik til konfirmation av menigheden. — —
— Da Huldr’en kom hjem, var det for mørkt at læse. Næste morgen var han tidlig oppe. Men strax han tog testamentet i haanden, var det, som han blev skøvet bort paa bænken i drengestuen; det dirred koldt over hele kroppen. Saa la han testamentet igen. Han skønte det ikke, — det var vel, fordi han var vankundig, som præsten sa. — —
— Han la paa avlen, og dag efter dag pusted bælgen, og slæggen sang. Han holdt sig i smedjen en hel uge denne gang ogsaa. Først søndag morgen var han ude og suged ind vaarsol fra smedjedørsstokken.
Han vilde arbeide op en hel del ljaa til at sælge ud, naar s1aatten begyndte i sommer. Men i disse ljaarne laa staalet ikke bedre end i dem, han arbeided ifjor. —
