Søndenvinden stod ud Fjorden med tunge Stød; og Høstregnet dryppede jævnt over den halvmørke By. Halvor Røidevaag havde god Tid, for han var Flytmand; han sad i sin Baad og saa op og ned ad Fru Knudsens store Søhus, dernæst tog han Brandts i Øiesyn; men mens han skulde have Fyr i Piben, drev Baaden langt udover; og da han endelig fik Fyr trods Vind og Væde, var der netop en Kontorist paa Bryggen, som raabte ham an, og han maatte ro til Toldboden for 10 Øre. —
— Skjønt Tørres havde drømt vildt om Byen og netop tænkt sig, at han skulde stige lige ind i Herligheden med en Gang, var han dog i det første ganske overvældet i den store Forretning.
Han opdagede snart den stille Mur, som Hr. Jessen og Frøken Thorsen reiste omtrent midtveis i Butiken; men han tog — somom ogsaa han fandt det selvfølgeligt — den simple Del af Kramboden for sig, indtil han havde sat sig godt ind i de Ting.
Da var det ogsaa, han fik sine nye Klær færdige. De havde kostet saa urimeligt meget, at det drev ham som et Nag til bestandig at
