Denne siden er korrekturlest
V.
Dagene gik; og Tørres arbeidede saa, at Søhusmanden Simon Varhoug, som var en from Tilhænger af Olaves Spødeland, sagde til sin gode Ven og Medforløste Halvor Røidevaag:
»Dette unge Menneske haver Djævelen. For ikke før er han or Sengen, saa er han overalt. Jeg faar ikke snu mig, før han er over mig, og hele Søhuset kunde han udenad tredie Dagen, hver Kasse, hver Tønde, hver Tougende, ja, jeg formener grangiveligt, han kjender hver eneste Rotte paa Huset — saa at sige — pro persona.«
Idetsamme blev der raabt paa Simon oppe fra, og han skyndte sig afsted og lod Søhusdøren staa aaben. Nedenfor laa Halvor Røidevaag og andøvede; han vilde vente paa Simon; det var noget, han vilde sagt.
4
