kredse om Pengeskuffen, indtil han havde Beløbet igjen.
Men allerede den første Dag, han var i Bydragt, var det umuligt at opretholde nogen usynlig Mur i Butiken. Det kunde ikke falde nogen ind at sende en saa fin Person ned paa Søhuset efter en Sæk Mel, — det indsaa selv Hr. Jessen strax; mens han spydigt gjennemgik Dragten og fandt fuldt af Folder og Feil.
Frøken Thorsen vovede ikke at tilstaa for sig selv, hvad hun følte; men hun sagde til sine Veninder, at en saadan Forandring havde hun ikke troet mulig. I rigtige Klær saa Hr. Wold betydelig ud, næsten extra! Han havde klippet sit Haar og barberet alt det dumme, dunede Skjæg, saa nu havde han bare en blød blond Bart over Munden; — jo — han var extra!
Fru Knudsen selv studsede og blev rød, da hun kjendte ham igjen, og Folk lagde Mærke til den Nye; Frøken Thorsens Veninder kom ind for at se paa ham, — ja Hr. Jessen bemærkede endog, at Fremmede og Smaabørn uvilkaarligt henvendte sig til Tørres, somom han var den første.
4*
