Skillingen klemt mellem Fingrene, og da der nu pludselig var bleven ganske lyst, turde han ikke for alt i Verden stikke den i Lommen. Ikke heller turde han gaa ned i den mørke Ende af Butiken; det troede han vilde se mistænkeligt ud; derfor gik han næsten mod sin egen Vilje nogle Skridt nærmere, rød i Hovedet ganske skjælvende. Om nogen i dette Øieblik havde sagt et Ord til ham, havde han sluppet Skillingen og bekjendt. I et Par Sekunder var han næsten uden Sans og Samling af Angst; men Ingen gav Agt paa ham, og langsomt vendte Besindelsen tilbage som en kjølig Strømning gjennem hele hans Legeme og ligesom lettet stak han ubevist begge Hænderne i Buxelommen, som han pleiede.
Imidlertid blev Damerne færdige, og da der et Øieblik ikke var nogen i Butiken, raabte Hr. Jessen skarpt:
»Ikke staa med Hænderne i Lommen!«
Tørres slap Skillingen nede i sin dybe sikre Buxelomme; men han blev igjen saa opskræmt, at han skalv og ikke viste, hvor han skulde se hen.
