uforstaaet her inde i den kolde By, det gik op paa vid Væg for denne deilige store Gut, som endnu lugtede af Landet; og før han var færdig med Maden, som han syntes var ypperligt god, viste Tørres, at her havde han en varm og sikker Plads, saasnart han vilde tage den.
Saaledes var den første Dag gaaet for ham i Arbeide og Lykke; det eneste, som pinte ham, var Pengeskuffen. Han var bange for, at ikke alt skulde komme til Fru Knudsen, at noget kunde falde af underveis; thi skulde noget falde af, skulde det ialfald være til ham.
Endelig i Mørkningen kom der en liden Pige, som skulde have et halvt Pund Kaffe. Tørres veiede strax op; Frøken Thorsen var optaget med nogle Damer, som netop kom, og den galante Hr. Jessen sprang til, forat tænde Gassen.
Da var det, Tørres tog de første ti Øre af de optalte Smaapenge, som Pigen havde med sig, og lod Resten rasle ned i Skaalen, saaledes som Hr. Jessen gjorde det; derpaa lukkede han Skuffen haard i og vendte sig fra den.
Men i det samme Øieblik faldt der over ham en umaadelig Skræk. Han stod med
