først er vi ganske lige; men saa viser der sig en Ulighed, og strax er Kvinden paa det Rene med, at det er en Feil hos Manden, som der maa lægges Baand paa. De begynder med at være lige forhippede paa at komme sammen; men en Stund efter puffer hun ham fra sig: han er hende for »kjødelig.«
»Og med fuld Ret,« begyndte Fru Steiner uforfærdet; men Krøger var saa ivrig, at han afbrød hende:
»Et af to Frue! Enten er Elskoven noget Uhumskt, man helst burde operere bort jo før jo heller; eller den er det ypperste af vor Livskraft. Men er Elskoven dette — som vi vel endnu tror, — hvad Mening er der saa i, at den ene Part siger til den anden: Du har mere af dette ypperlige end jeg; altsaa er Du et Svin, væk med Dig.«
»Aa! De snakker mig rundt — Krøger!« raabte Fru Steiner og lo, »De ved godt, De har Uret.«
»Ja, naar man bare viste, hvem der har Ret,« begyndte Overlæreren betænkelig; »du kommer med saa meget af Dig selv — Du Krøger!«
3
