»Vi talte om at nedværdige Kjærligheden; og det gjør mangfoldige Hustruer, som ikke engang gider være utro.«
»Saa — aa?« spurgte Overlæreren.
»Det gaar med Kvinderne,« sagde Krøger, »som med Børnene foran Konditorens Vinduer; de er overbevist om, at fik de bare Lov, skulde de mageligt spise alle Kagerne, men —«
»Der kommer De ingen Vei,« raabte Fru Steiner og rystede sine hvide Haandflader mod ham; »det er bevist — alle Læger ere enige om det — Hr. Overlærer! at disse Ting er aldeles lige for Mænd som for Kvinder, for Hannerne som for Hunnerne.«
»Ja fra først af; men i Attraaens uafladelige Reproduktion er jo Manden den langt overlegne.«
»Overlegen!« raabte Fru Steiner. »De kalder hans Umaadelighed, som der bør lægges Baand paa —«
»Nu gaar det godt!« raabte Gustav Krøger straalende fornøiet, medens Fru Knudsen bøiede sig helt ned over sin Tallerken og Jolla Blom sad med runde Øine og aaben Mund, for at opsamle alt det Fæle, som hun ikke forstod;
