hun kunde ikke finde noget rigtig biskt at fortsaette med.
»Kjærligheden bør ikke fornedres,« sagde Julie med Vægt; men blev idetsamme ildrød i Hovedet.
»Kjærligheden!« — svarede hendes Fader, »Du mener Ægteskabet — Barn.«
»Ja det er da« — hun vilde sagt, det var det samme, men tog sig i det og blev end mere forvirret.
Men Fru Steiner kom hende strax til Hjælp: »Hvem nedværdiger Elskoven mere end Mændene?«
»Konerne« — svarede Gustav Krøger, og alle de andre lo, skjønt han paastod, det var Alvor. Men imidlertid gik man tilbords, og Samtalen gik istykker og blev til Samsnak mellem to og to, mens der blev spist.
»Saa det er Konerne?« raabte pludselig Fru Steiner og begyndte igjen at le, »naar De engang vilde tale alvorligt — Krøger!«
»Det er Alvor Frue!«
»De vil da vel ikke paastaa, at Konernes Utroskab —«
