»Statistiken.«
»Au da! — sagde Overlæreren og strøg sig over Haaret; »det var en slem Autoritet.«
»Men der er ogsaa gode Folk paa den anden Side,« mente Gustav Krøger; »naar Hustruen ikke vil, kommer Turen til Tjenestepigen — siger Luther.«
De andre lo; men Jolla Blom, som sad spændt, for ikke at gaa tabt af et Ord, nippede i Julie, og sagde halvhøit?
»Ikke den rigtige, — det er ikke den rigtige.«
»Jo Frøken !« svarede Krøger, »den rigtige Morten, der hviler sig i Sachsenland.«
»Luther!« sagde Overlæreren lettet og gned sine Hænder; »det var ogsaa en god Autoritet.«
Fru Knudsen saa ned i sit Arbeide; men Tante Sofie, som var kommen ind igjen, sagde: »Ja, der findes nok Koner, som ikke er bedre værd.«
»Nei, ved De hvad!« raabte Fru Steiner og holdt strax op at le, »det kan ingen sige, som kjender Mændene.«
»Kjender Mændene — he! — kjender Mændene —« sagde Tante Sofie spydigt; men
