Hopp til innhold

Side:Kielland JACOB.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
241

Han begyndte at tale, idet han beklagede de uheldige Forhold, beklagede Byen og de enkelte Personer; men Tørres, som ikke gad høre det lange Tilbagetog, vendte sig til Konsul With, der førte Protokollen:

»Altsaa vedtages mit Forslag?« 

»Énstemmig!« — sagde Bankchef Christensen med sin dybe Alvorsrøst. —

— Søndag Formiddag talte Fru Knudsen med en Dame i Kirken; og hun sagde, det var ganske vist, at Anton Jessen skulde gaa Fallit; hendes Mand havde selv hørt det af Konsul With igaaraftes paa Klubben.

Fru Knudsen gik lige fra Kirken og hjem til Wolds Bolig, hvor hun aldrig havde været før; men den tykke Bertha, som nu tjente her, forklarede, at Hr. Wold var ude og kom ikke hjem til Middag — neppe før iaften.

Ganske alene spiste Fruen til Middag; men hun spiste ingenting, sad bare og tænkte og tænkte; — eller gik op og ned i Stuerne og ventede. Hvis der var noget saadant paafærde, maatte Wold vide det, og da maatte han jo strax komme til hende, forat de sammen kunde overlægge, hvad der var at gjøre.

16