Tørres drog en Pust og vaagnede ligesom op ; han rystede Brudgommens Haand og banede sig derpaa Vei ud til Røgeværelserne, hvor der bare var Kaffe, Tobak og Mandfolk.
Da de høitidelige Gjæster vare gaaede, blev der danset lystigt af Brudeparrets mange Venner og Veninder, som vare indbudne til efter Middag; og det blev et utvungent Bal af unge Handelsfolk med deres Damer, blandt hvem alene gamle Konsul With blev gaaende og morede sig fortræffeligt.
Siden der ikke skulde være nogen Bryllupsreise, var det en Aftale mellem de Nærmeste, at Brudeparret skulde forsvinde i al Stilhed Klokken halv et og kjøre hjem til sig, uden at af bryde den glade Fest. Og jo længer det led paa Aftenen, desto uroligere blev Tørres, som imidlertid dansede som den ivrigste. Men i Virkeligheden holdt han Øie med hvert Minut, som gik, og viste altid, hvor Bruden var, skjønt han ikke dansede med hende.
Og hun paa sin Side var bleven saa angst for det Oprør, hvori hun saa Tørres, at hun allerede før Tiden bad sin Mand se efter Vognen. Nu frygtede hun mindre den første Ensomhed
14*
